• pic1
  • pic2
  • pic3
  • pic5
  • pic7
  • pic8
Dæktips
       

1. Dæktips

De bedste bagtil.
Erfaringer viser, at dæk ofte slides i forskelligt omfang, så ADAC anbefaler at nye dæk skal  monteres   bagpå, og de mindre slidte dæk monteres foran.
Praktiske køreeksperimenter har vist at bagdækkenes vejgreb er kritisk for bilens   retningsstabilitet.

Hvis et dæk punkterer bagpå, er resultatet som regel en ukontrolleret udskridning. Mistes på den anden side vejgreb foran, vil køretøjet fortsætte med at skride lige ud af en ret linie. Dette er naturligvis ikke rart, men forholdsvist mindre risikabelt. Ujævnt dækslid er hovedsaligt et problem på køretøjer med forhjulstræk, fordi i dette tilfælde påvirker både styring, opbremsning og kørekræfterne samlet dækkene. For at modvirke dette anbefaler ADAC, at forhjul og baghjul ombyttes ved hvert skift fra sommerdæk til vinterdæk og omvendt. Dette betyder, at alle fire dæk slides mere ens og kan udskiftes på samme tid.

2. Korrekt opbevaring af dæk

De har det bedst i mørke.
Bilister, der udskifter deres dæk til vinterdæk i den kolde sæson, bør opbevare sommerdækkene korrekt, i stedet for blot at lægge dem på den ene side ét eller andet sted i garagen. Vi anbefaler, at du husker følgende råd:

  • Sæt et mærke på dækkene før du afmonterer dem. Derved kan du montere dem igen på samme position den efterfølgende vinter

  • Forøg lufttrykket med ca. 0,5 bar

  • Undersøg dækkenes overflade for skader, og fjern eventuelt fremmedlegemer fra mønsteret

  • Opbevar dækkene på et køligt, tørt og mørkt sted

  • Dæk uden fælg skal stå oprejst. Dæk med fælg kan hænges på væggen eller lægges fladt oven på hinanden




3. Mønsterdybde

For vinterdæk bør du følge ADAC's råd og sørge for at have en mønsterdybde på mindst 4 mm. Generelt er lovkravene mindst 1,6 mm.  I vådt føre forringes et dæks vejgreb - specielt for brede dæk - betydeligt, selv ved en mønsterdybde på 4 mm. Dækkene kan ikke længere fortrænge vandfilmen, og de mister kontakt med vejen. Køretøjets styre- og bremseegenskaber mistes. Derfor er det vigtigt ikke at lade dækkene slide helt ned til minimumsdybden på 1,6 mm. Udskift sommerdækkene når den resterende mønsterdybde er 3 mm eller mindre, afhængig af dækkenes bredde, og vinterdæk så snart de når en mønsterdybde på 3-4 mm.
 


4. Snekæder har brug for vedligeholdelse om sommeren

 

Snekæder skal også efterses, hvis de skal kunne udføre deres job i en årrække. Før du gemmer dem af vejen i foråret, bør du vaske dem grundigt og lade dem tørre fuldstændigt.

 

5. Sådan kommer du igennem vinteren

Sørg for at bruge de korrekte dæk samt at bilens kølesystem er frostsikret. Bilister bør forberede sig og deres køretøjer i god tid til vinteren. Den kolde sæson stiller betydeligt større krav til køretøjet end sommerkørsel gør.

 

6. Gode vinterdæk er den bedste livsforsikring

Som bilist bør du kun drage ud på vintervejene, hvis du har de korrekte vinterdæk på. Selv de bedste dæk er dog så godt som ubrugelige, hvis slidbanen er nedslidt. Specielt i sjap og sne er dybe mønstre vigtige, da de giver dækket det bedste vejgreb. Loven kræver også for vinterdæk en mindstedybde på mønsteret på 1,6 mm. Af sikkerhedsmæssige årsager anbefaler ADAC dog mindst 4 mm. Dækkets alder er også vigtigt. Efter 6 år er gummien blevet så hård, at vejgrebet nedsættes ved lave temperaturer. Dækkets alder står på dæksiden, kontakt evt. din dæk forhandler.

Monterer man vinterdæk på bilen, bør man gøre det på alle fire hjul. Selv ved moderat nedbremsning kan en bil med forskellige dæk begynde at skride.
 

7. Vinterdæk uden sne

Takket være dets specielle gummiblanding, er det ikke kun i sne, at vinterdæk er det bedste valg. Det er årsagen til, at det i mange europæiske lande er lovpligtigt at køre med vinterdæk.

  • Gummiblandingen i vinterdæk bliver ikke hård ved lave temperaturer

  • Dine dæk mister ikke deres vejgreb

  • Du får en meget kortere bremselængde

  • Du får en meget mere præcis styring

  • Et vinterdæk giver dig forbedret svingning, specielt i vådt føre

BEMÆRK: Risikoen for en ulykke om vinteren er 6 gange højere end på en varm sommervej!

8. Snekæder og afmonteringsværktøjer

Snekæderne er stadig den sikreste og mest effektive hjælp ved ekstreme snemasser eller kørsel i bjergene. Det er ikke længere et problem at montere dem, takket være moderne hurtig-grebskæder. Vi anbefaler dog stadig, at du øver dig i ro og mag inden turen.

Hvis du rejser udenlands, så sørg for at dine snekæder overholder de lokale love.

 

9. Det korrekte lufttryk

Det korrekte lufttryk kan redde liv, men hvem kan altid huske de korrekte værdier for sine dæk? 

 

10. Spar brændstof med det korrekte dæktryk

Selv en halv bar for lavt tryk i dækkene forøger brændstofforbruget med op til 5 %. For lavt dæktryk forkorter også dækkenes levetid, såvel som deres bremseegenskaber. Så hold godt øje med dit dæktryk. Du kan som regel finde de korrekte værdier for dit køretøj indvendigt i brændstofdækslet eller på førerdøren eller dennes åbning. Du bør altid kontrollere dæktrykket, når dækkene er kolde og altså ikke, når bilen lige har kørt 2 to timer på motorvejen eller har holdt stille i solen.

11. Glem ikke reservehjulet

Der er næppe nogen del af bilen, der får mindre opmærksomhed end reservehjulet. Det rejser med os i årevis, ofte gemt og glemt under et dæksel i gulvet.

Men fordi du ikke ved, hvornår den næste punktering vil ramme dig, bør du snarest sørge for "bilens femte hjul". Det er først og fremmest et spørgsmål om reservehjulets dæktryk, som ikke sjældent vil være faldet til 1 bar eller lavere. I denne tilstand er reservehjulet ikke til megen hjælp, hvis du får en punktering.

Derfor bør du pumpe dækket godt 0,5 bar højere op i dæktryk end det maksimale dæktryk, der står opført i bilens manual. Kontroller dæktrykket i reservehjulet mindst en gang om året!

12. Udskift tabte ventilhætter hurtigst muligt

På trods af deres lidenhed er ventilhætter en vigtig del af bilens hjul. Hvis en ventilhætte mangler, kan der samle sig snavs i ventilen. Dette blæses så ind i dækket, når det pumpes op, og kan sætte sig fast i ventilen.

Resultatet kan blive at ventilen ikke lukker godt nok, så dækket taber luft. Sådan et dæk vil give sig mere og kan med tiden bryde sammen.
 

13. Sådan køres nye dæk til

Alle nye dæk (specielt vinterdæk) bør køres til de første 200-300 km ved middel hastighed på tørre veje, således at slidbanens overflade kradses let op hvorved friktionen øges.

Der er flere årsager til dette:

  • Dæk er vulkaniseret i varmeforme, som er fremstillet med stor nøjagtighed (1/100 mm), og alle overflader er glatte

  • Varmeformene indeholder ikke kun alle detaljer vedrørende dækmønsteret, men også alle indskrifterne og et stort antal udluftningshuller. Alt dette fastholder dækket, når det skal fjernes fra formen

  • Dækket kan derfor kun tages ud af formen uden at det deformerer, hvis det ikke hænger fast i formen. Dækkene sprøjtes derfor på ydersiden med en slags silikonespray

  • Som regel fjernes dette lag fra slidbanen ved kørsel på tør vej samtidig med at slidbanen skrabes ren, mens man undgår skarpe sving og hårde opbremsninger. Kun efter en sådan indkøringsprocedure kan dækket opnå den ønskede ydeevne og sin fulde vejgrebsegenskaber

Dette forklarer også, hvorfor nye vinterdæk skal monteres før første snefald, således at slidbanens overflade kan skrabes ren.

Hvis dækkene er udskiftet med nye, brede dæk, er forsigtig indkøring dobbelt så vigtig, da det tillige giver køreren mulighed for at vænne sig til bilens nye køreegenskaber på brede dæk.

 

14. Parkering ved kantsten

Det er farligt at ramme kantstenen hårdt. Det kan forårsage skjulte dækskader, som først bliver synlige senere. Du bør derfor kun køre ind over kantsten langsomt og ved en så lige vinkel som muligt, uden at presse dækkene op mod kantstenen og uden at parkere på kun en del af kontaktfladen.

 

15. Dækalder

Dette gælder for ethvert dæk: Et dæk har nået enden af sin levetid, når det er 8-10 år, også selvom det ser ud til at være i perfekt stand og ikke er brugt særlig tit. Gummiblandingen ældes efterhånden og mister nogle af sine egenskaber, hvilket ofte resulterer i en tiltagende nedbrydning af dækside og ramme.

  • temperaturer og direkte sollys accelererer denne nedbrydningsproces

  • Du bør beskytte dæk, monteret på biler og campingvogne, som parkeres i længere tid, ved at tildække dem

  • Du bør udskifte dæk på campingvogn, og dæk, der ikke jævnligt bruges, efter 5-7 år

  • Du bør kun bruge reservedæk, som er mere end 6 år gamle, i særlige nødstilfælde

 

 
Reklame24 © 2010